Til forældre
Samarbejde med forældre
Opholdsstedet Jupiter vægter et godt og stabilt forældresamarbejde. Det er vigtigt for os, at de unge kan bevare og styrke deres familierelationer, mens de bor på Jupiter. Vi er bevidste om, at det er forbundet med afmagt, sorg og frustration at få et barn anbragt uden for hjemmet. Det er derfor vigtigt for os at møde alle forældre med forståelse og anerkendelse af de følelser, en anbringelse kan give. Det er vores overbevisning, at trygge forældre skaber en bedre og mere stabil anbringelse. Vi oplever, at det skaber ro hos den unge og bedre mulighed for at udvikle sig.
Forældresamarbejdet er baseret på åbenhed, dialog og tillid. Forældre skal være velinformerede om deres barns/unges hverdag. I de tilfælde det er muligt er forældrene med til statusmøder på opholdsstedet samt andre netværksmøder, hvis der er behov for dette.
I samarbejde med sagsbehandler og forældrene bliver der udarbejdet en samværsplan med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel.
Vi har, i det omfang det er muligt, ca. 1 ugentlig telefonisk kontakt mellem forældrene og deres barns kontaktperson. Hvis der er behov for tolk, søger vi også for den del både internt og eksternt, så kommunikationen med familien lettes. Der er en bred mangfoldighed af nationaliteter blandt personalet, hvorfor vi ligeledes kan bistå med den familiære kontakt og hjælpe med den kulturelle forståelse.

"Da jeg blev anbragt, føltes det som en af de sværeste dage i mit liv. I dag ser jeg min anbringelse på Jupiter som min vigtigste redning. Jeg har mødt mennesker, fået oplevelser for livet og mærket en omsorg og tryghed – både fra pædagogerne og pigerne –som har skabt et bånd, der er helt unik!"
Mathilde Hansen, anbragt i 5 år
Kontakt os
Kontakt os gerne for at høre om hvilke muligheder der er. Ganske uforpligtende!
Send os en besked
Ring eller send en SMS
70 21 01 01
Her kan du læse mere:

