Tel: 28195542 • info@opholdsstedet-jupiter.dk

Landtingvej 48 • 7830 Vinderup • 28195542 • info@opholdsstedet-jupiter.dk

Samarbejde med skoletilbud med specialundervisning


Pigerne vil som oftest gerne tage 9. klasse og derefter en uddannelse

De fleste af pigerne har virkelig brug for at styrke deres selvtillid, når de kommer til Jupiter. De har ikke tiltro til at de kan lykkes med noget som helst. Det hele er gået i stykker. Skolen har måske været lidt af en fiasko, og forholdet til familien problematisk. Nogle har helt brudt med deres familie fordi de har været udsat for negativ social kontrol. Uddannelse og personlig udvikling har der ikke været ret meget overskud til. Nogle har også eksperimenteret med rusmidler og kriminalitet. Men uanset hvad, så nærer de aller fleste et stort ønske om at færdiggøre 9. klasse og at tage en uddannelse. Det sætter vi alt ind på at få til at lykkes.

Vi arbejder tæt sammen med skole– og uddannelsestilbud. For at få den bedste start på en ny periode i livet på Jupiter, anbefaler vi skolestart på Dagskolen på Bustrup, som er rummeligt og har gode erfaringer og ekspertise i at få en negativt skoleerfaring vendt til en positiv skolehverdag med afsluttende prøver. Derfor anbefaler vi dette skoletilbud med specialundervisning.

 

Handling skaber forvandling

Ofte har pigerne heller ikker haft overskud til at dyrke egentlige interesser, og er i det hele taget kommet bagud med deres udvikling. Men sådan behøver det ikke at blive ved med at være. Trygge rammer, en god stabil hverdag og ikke mindst omsorg og nærvær fra medarbejderne og de andre unge på stedet er en af forudsætninger for at sårbare unge kommer til hægterne og begynder at tro på, at fremtiden er lys.

En anden forudsætning er, at der er mulighed for at deltage i positive aktiviteter som kan styrke selvtilliden og lysten til at forandre det, der ikke duer. “Handling skaber forvandling” siger vi ofte til hinanden. Alle piger har en individuel Uddannelses- og udviklingsplan med del og delmål for netop deres “forvandling”.  Fra usikker med pige med uhensigtsmæssig adfærd til moden og velovervejet ung kvinde.  Fra dårlige vaner til gode vaner. Fra rod og kaos til stabilt og godt liv.

 

Positivt miljø og godt sammenhold – uden rusmidler

Vi arbejder også hele tiden på, at miljøet på vores sted er uden alkohol og uden hash eller andre euforiserende stoffer. Det er et solidt fundament for at uddannelse og udvikling kan komme i fokus. Hvordan gør vi det? Vi arbejder på at programmet og aktiviteterne er så gode, at vi bliver optaget af dem, og begynder at opdage, at livet har rigtig meget at byde på – og at hash eller andet ikke behøver at fylde så meget.

Gennem diskussioner og direkte tale minimerer vi misbrug. Og så vi smider ikke nogen ud, selv om de i perioder kan have et skadeligt forbrug af rusmidler. Vores mantra er: Ligemeget hvor du kommer fra er du velkommen, og vi tager dig alvorligt. Vi har din uddannelse og udvikling i fokus – og at du får et liv du er tilfreds med.

Opholdsstedet har tæt samarbejde med skoletilbud med specialundervisning.
Uddannelse og udvikling i fokus – skoletilbud med specialundervisning.

Uddannelse og udvikling i fokus – i dit eget tempo

Vi smider ikke nogen ud, selv om de i perioder kan have et skadeligt forbrug af rusmidler

FAKTA

Uddannelsesmuligheder
  • 9. klasse på Dagskolen på Bustrup
  • 10. klasse på Dagskolen på Bustrup
  • HF på VUC i Holstebro
  • HF på VUC i Skive
  • PAU på CVU Vita i Holstebro
  • Social– og Sundhedsskole i Skive
  • UCH i Holstebro (Uddannelsescenter Holstebro)
  • Skoletilbud med specialundervisning

Landtingvej 48 • 7830 Vinderup • 28195542info@opholdsstedet-jupiter.dk

CVR: 25622219 • Opholdsstedet Jupiter • Landtingvej 48 • 7830 Vinderup • 28195542info@opholdsstedet-jupiter.dk