Tel: 28195542 • info@opholdsstedet-jupiter.dk

Landtingvej 48 • 7830 Vinderup • 28195542 • info@opholdsstedet-jupiter.dk

Interview med afdelingsleder Rikke Link


Opvæksten, miljøet og omgivelserne er altid det, der former et barn. Derfor skal et barn eller en ung aldrig bære på skyld. Det siger Rikke Link, som er afdelingsleder på Jupiter. – Pigerne har mødt så mange brudte relationer i deres liv, så de nu er i tvivl om, hvem de kan og tør stole på og hvem, der vil blive hos dem, siger Rikke Link.

Artikel af journalist Kirsten Maria Magelund



Roser og anerkender

Hun er afdelingsleder på Jupiter for otte ansatte, hvor af tre er pædagoger og de øvrige repræsenterer en bred vifte af faggrupper med adskillige års erfaring med arbejdet på opholdssteder. Rikke beskriver kernemålet for arbejdet:

– Vi vil gøre pigerne til stærke og sunde voksne mennesker, som er i stand til at klare sig selv – og som kan slippe deres negative sociale arv. Vi arbejder anerkendende og ressourcefokuseret så sammen med pigerne retter vi fokus på de positive ting i tilværelsen, så meget som muligt.

– Pigerne har aldrig fået at vide, at de er gode nok. Vi lærer dem, at fortiden kan man ikke gøre så meget ved, men vi kan selv bestemme og styre vores egen fremtid, understreger Rikke Link.

 

Individuelle handleplaner

Hver pige har sin handleplan, som en sagsbehandler står for. Jupiter inddrager pigerne i deres egen plan og de har hver især sin kontaktperson, som de har et ugentligt møde med. På mødet bliver planen evaluret.

– Vi taler om pigernes liv indtil nu, om hvilke udfordringer de har, og hvad der skal arbejdes med fremover. Vi taler også om skolen, fritiden og kærester. Om alle aspekter af den unges liv, siger afdelingslederen.

De fleste af pigerne har svært ved at følge regler og normer. De har vanskeligt ved at gå i en almindelig folkeskole. Derfor går de på Dagskolen på Bustrup, hvor de er sammen med ligestillede.

– Pigerne er bange for at tabe ansigt og har vanskeligt ved at tro på sig selv. Nogle har også svært ved at fastholde noget og for eksempel være i praktik i 14 dage, nævner Rikke Link.

En anden opgave for opholdsstedet kan være, at kommunen i den individuelle handleplan anbefaler, at en pige skal i udredning, til terapi eller til psykolog.

 

Aktiviteter og studierejser

Pigerne har brug for at lære sociale færdigheder. Nogle er dybt omsorgssvigtede med social angst. Andre har været udsat for incest eller andre overgreb fra voksne og er fyldt med vrede.

– Vreden overskygger alt andet. Pigerne har meldt sig ud af alt, og de har vanskeligt ved at komme videre i livet. Når pigerne med social angst først grounder her, så ville de helst være her 24 timer i døgnet hele ugen, siger Rikke Link.

Derfor tager opholdsstedet pigerne med ud til så mange aktiviteter som muligt.

– Vi ruster dem også ret godt gennem vores tre-ugers studietur til eksempelvis Saint Vincent eller Indien.


Walk and talk

Ofte er en gåtur eller en køretur en anledning til en fortrolig en til en-snak.

– Vi benytter os af mentalisering, som går ud på at forstå den unges adfærd og sætte sig i deres sted. Det vil sige, at vi ser situationen ud fra pigernes perspektiv samtidigt med, at vi holder fast i os selv, forklarer afdelingslederen. Hun understreger, at personalet aldrig bærer nag til en pige. Ved forsøg på konfrontation én til én – mellem en ung og en voksen – melder den voksne fra og går.

– Vi siger: ”Nu skal vi ikke tale sammen, men kom tilbage, når du er faldet ned igen”. Pigerne kan altid komme igen og tale med os – og vi smider aldrig nogen ud. Aldrig, understreger Rikke Link.

Opholdsstedet Jupiter er et opholdssted for piger.
Jupiter er et opholdssted for piger.

om Jupiter


Behandling med NADA

Behandling med NADA giver vores unge psykisk ro, øget afslappethed og mere overskud til at arbejde med andre problematikker. NADA | Behandling | Opholdssted

Lampefeber op til teaterfestival

Hvert år opfører eleverne på Bustrup Dagskole og opholdssteder et teaterstykke. I år gælder det dramaet “Det Gode Menneske fra Sezuan” af den legendariske Bertolt Brecht. Premièren er til Sommerteater i Julesminde.

Landtingvej 48 • 7830 Vinderup • 28195542info@opholdsstedet-jupiter.dk

CVR: 25622219 • Opholdsstedet Jupiter • Landtingvej 48 • 7830 Vinderup • 28195542info@opholdsstedet-jupiter.dk